Ny Bogholder

22
jan
Bogholder på pension efter 34 års ansættelse.
  • abmetal
  • 791 Views
  • 0 Comment
  • No tags

AB-Metal i Thisted har ansat ny bogholder.

Dorte Andersen har efter næsten 34 års trofast ansættelse, valgt at gå på pension pr. 1. januar 2018.

Som Bogholder i virksomheden, har Dorte haft en nøglefunktion hvor alle de klassiske bogholderiopgaver som lønninger, overordnede styring af økonomi og regnskab, overenskomster mm. selvfølgelig har udgjort størstedelen af dagligdagen.

Derudover har Dorte været en fast støtte til ledelsen med sparring på alle niveauer, lige fra fortrolige og strategiske beslutninger, til andre gange at kæmpe for de ansattes overenskomstmæssige rettigheder.

Teknologiske kvantespring

Gennem næsten 34 år, er der selvfølgelig sket rigtig mange store forandringer, hvor man ofte må indordne sig under nye teknologier og ændrede arbejdsgange foranlediget af stigende krav fra bl.a. myndigheder. Nogle af de største forandringer og faglige udfordringer, har ganske givet været i forbindelse med implementering af virksomhedens første computer tilbage i 19xx, og indkøringen af det første edb-system. Noget man her i 2018 måske nok har svært ved overhovedet at forstå, at man overhovedet har kunnet drive en mellemstor virksomhed uden brug af et edb-system!

Som et langt ægteskab

Alt i alt kan Dortes rolle i virksomheden næsten beskrives som et langt parforhold, måske sågar et ægteskab, hvor begge parter kender alle hinandens personlige karakterer, og har gennemgået alt fra store opture, daglige udfordringer og til store globale kriser, hvor det er vigtigt at stå alt i gennem sammen, både på godt og på ondt.

Nye kræfter:

Heidi Klim Munk (40) er ansat som ny Bogholder, og har overtaget stillingen pr. 1. januar 2018.

Heidi er uddannet økonomi assistent ved Tican a.m.b.a., og har arbejdet med bogholderi lige siden.

Hun kommer fra et job ved Thisted Kommune, hvor hun varetog funktioner vedrørende budgetter og regnskaber.

Heidi er gift med Holger og sammen bor de i Sennels med deres 3 børn, Thea, Laura og Jens Emil på hhv. 15, 12 og 10 år.

En stor del af fritiden bruges på trænerbænken for børnenes håndbold i den lokale idrætsklub.

Tak og velkommen.

En stor TAK skal lyde til Dorte for de mange års loyale og gode arbejde.

Og et hjerteligt velkommen til Heidi med håbet om at hun vil falde godt til i ab-metals frie og uformelle daglige tone.

Om det bliver til et ligeså langt forhold med ab-metal som Heidis forgænger må tiden vise, men hun ønskes hjerteligt velkommen i fællesskabet.