ab METAL vinder initiativpris

ab METAL har fået nordeafonden s initiativpris. Den lokale bestyrelse har valgt ab METAL og tirsdag aften 22/3 blev prisen overrakt til direktør Hans Buck.

Bestyrelsen i nordeafonden begrundede sit valg med, at ab METAL har formået at se muligheder i aluminium og i dag afsætte produktionen til vidt forskellige brancher. 

"Vi er stolte af at have en fabrikationsvirksomhed af jeres kaliber i Thy" sagde bestyrelsensformand Erik Hundahl blandt andet til forsamlingen på omkring 300 mennesker i Hurup Hallen.

Der var også anerkendelse for projektet 1000 dage uden arbejdsskader. Erik Hundahl uddelte ros for at have fokus på arbejdsmiljøet selv i krisetider. 

"I havde også overskud midt i nedgangen til at kigge på virksomhedens og medarbejdernes ve og vel" sagde formanden.

ab METAL modtager Nordea fondens initiativpris Hans (midt) og Lars Buck (th.) får her overrakt prisen, som udover æren består af en check på 25.000 kr.

Oprettet af bjarne, 25/03-11