Fordi

image016

Avisudklip fra 1966. Efter et år var lokalet på Winthersmøllevej for lille til at rumme produktionen. Lars, den yngste af fire sønner, er som det blev forudsagt i billedteksten, med i ledelsen af familievirksomheden ab Metal.

image017

Det var et gammelt møbelsnedkerværksted, som var den første ramme for Thisted Aluminiumsindustri, da Ole Buck overtog virksomheden i 1965.

image018

Fabrikken på Industrivej var først på 600 kvadratmeter. Allerede inden den var færdigbygget blev der bygget endnu 600 kvadratmeter til.

image019

Ole Buck kan stolt vise rundt på ab Metal, en moderne virksomhed på 4000 kvadratmeter.

image021

Ole Buck.

image020

En god snak med en af ab Metals medarbejdere.

unnamed

ab Metal – virksomheden er opkaldt efter Ole Bucks kone, Anna Buck.

FORDI

Ab Metal: Ole Buck flyttede i 1965 til Thisted og Thy fra Odense. Han havde købt virksomheden Thisted Aluminiumindustri

THISTED: Udlært maskinarbejder på Varde Stålværk. Ingeniør fra Odense Teknikum. Produktionsinegniør og produktionschef på virksomhederne Dansk Lyddæmperfabrik og Micro Matic i Oense. Med den baggrund rejste Ole Buck i 1965 fra Fyn til Thy. Det var en periode hvor egnsudviklingssstøtten ændrede Thy. Industrierne voksede bogstavelig talt op af jorden. Industrihuse blev bygget og fyldt med maskiner og mennesker.
Allerede året efter Ole Buck havde flyttet familien, hans kone Anna og drengene Per, Kim Hans og Lars, til huset og værkstedet på Winthermøllevej i Thisted, blev det nødvendigt at skaffe større produktionslokaler.

Da Ole Buck købte Thisted Aluminiumindustri var der en produktion af tv-antenner. Det viste sig hurtigt, at sælgeren af virksomheden inden salget havde sørget for at producere og sælge et stort antal tv-antenner. Derfor skulle Ole Buck hurtigt finde nye kunder.
Som produktionschef på Micro Matic havde han fået en henvendelse fra B&O i Struer, som ønskede at få produceret grammofonpickup i aluminium. Struerfabrikken satsede på nyt design. Ejeren af Micro Matic ønskede ikke at producere for B&O.
I Thisted huskede Ole Buck henvendelsen og tog derfor kontakt til B&O. Det blev til et amarbejde der i løbet af årene blandt andet resulterede i en produktion på næsten 2 millioner slanke og flotte pickuparme – der manglede “kun” 45.000 stk.

Produktionslokalerne på Winthersmøllevej blev hurtigt for små. Med egnsudviklingsstøtte satte Ole Buck et byggeri af en 600 kvadratmeter stor fabrikshal på Industrivej i Thisted i gang.Inden hallen var færdig blev påbegyndt en udvidelse på 600 kvadratmeter. Nybyggeriet fik støtte af Egnsudviklingsfonden. Ole Buck husker, hvordan han i en snestorm hastede til Egnsudviklingsdirektoratets kontor i Silkeborg for at aflevere ansøgningen til tiden. Produktionen blev hurtigt omfattende. Til firmaet “America”, som var nabo til virksomheden på Winthersmøllevej, blev der lavet rugemaskiner, grisevarmere, næbklippere og hønsebriller. Hønsene fik briller på for at de ikke skulle hakke hinanden.
Der kom store ordrer fra virksomheder der lavede lamper. Radiofirmaet Scan Dyna i Struer fik lavet aluminiumskabinetter til radioer og båndoptagere.
Der var travlt. Ole Buck havde godt 30 mand ansat på Thisted Aluminiumsindustri.

I 1975 gik Ole Buck konkurs med Thisted Aluminiumsindustri. Virksomheden var afhængig af forholdsvis få store kunder. Da tre store kunder ikke længere kunne betale måtte Ole Buck erkende at kassen var tom. De ansatte fik den sørgelige besked, og de måtte have deres løn fra lønmodtagernes garantifond.
Ole Buck måtte se skifterettens folk gennemgå virksomhed og privat for at sikre værdierne i boet. Familien mistede huset på Johnsens Alle og alt af værdi. Det var en hård og meget ubehagelig tid, særlig for Ole Bucks kone Anna. Det var den første store konkurs i Thisted og Ole Buck følte ikke nogen medlidenhed – tørt konstaterer han mange år efter, at det var der nok heller ingen grund til.
Det var også Anna der med en personlig opsparing kunne være med til at starte op igen.
I et lokale i Kongensgade, som Thisted tekniske Skole havde brugt, startede det der nu er ab Metal. Gode bekendte sikrede med kaution en kassekredit, som der i øvrigt ikke blev brug for.
Ole Buck havde besluttet, at han kun ville have ganske få ansatte. Det følte han var til at overskue. Kundernes efterspørgsel på aluminiumsprodukter i høj kvalitet ville det anderledes. Endnu en gang var lokalerne for små. Virksomheden flyttede fra Kongensgade til bygningen på Industrivej, hvor det beskyttede værksted TARI var flyttet fra.
Senere flyttede ab Metal til Pantervej, hvor der nu er 4000 kvadratmeter under tag.

Det blev spændende år. ab Metal kom, blandt meget andet, til at levere alle aluminiumsdele, undtaget vinduesrammerne, til de nye IC3-tog. Store og små opgaver blev løst og løses stadig. Ekspertisen til a tlave vinduesrammerne havde man ikke. Den har man nu, og den bruges. Der produceres aluminiumskomponenter tll medicinalindustrien, til flyindustrien. I et mødelokale står en stol som er konstrureret til at kontrabassister kan sidde bekvemt, og også bruge stolen, når der nemt monteres et sæt hjul, til at transportere kontrabassen på.
Sønnerne Hans og Lars er i dag i spidsen for virksomheden. Lige over for, på Pantervej, er sønnen Per direktør for Dansk Anodiseringsindustri, som har stor ekspertisemed eloxereing/anodisering og indfarvning af aluminiumsemner.

Ole Buck har været en del af egnsudviklinghistorien i Thisted. Han oplevede store virksomheder komme til Thy. Hellesens, Joran Bor, Coloplast, Oticon, Glostrup Møbelfabrik var nogle af de mest markante. I nogle år var han medlem af Erhvervsrådet, hvor direktør for Thisted Jernhandel Knud Homann var formand.
I Thy var det i 1965 som i syden: Når vi det ikke i dag, så bliver det vel i morgen.
Det var lidt svært for en effektiv ingeniør. Det blev rigelig opvejet af solide og stabile folk i produktionen.
Der er langt fra de små enkle bearbejdningsmaskiner på Winthersmøllevej til computerstyrede maskiner der kan arbejde uhyggelig nøjagtig med meterlange emner.

En rundtur på ab Metal, med Ole Buck som vejviser, er en tur med et menneske, der i næsten 50 år har været en markant del af erhvervslivet i Thy.
For den udlærte maskinarbejder, der på grund af ordblindhed måtte have skolens fysik-og matematiklærer til at hjælpe sig ind på Teknikum uden at skulle gennem aspirantklassens dansktrængsler, og efter tre år blev ingeniør med udmærkelse, er en tur mellem aluminium og maskiner en tur med glæde og en unødvendig lidt beskeden stolthed.
82-årige Ole Buck siger altid “vi”, når han fortæller om ab Metal.