Aluminium
Aluminium er det hyppigst forekommende metal i naturen, da jordskorpen indeholder ca. 8% aluminiumholdigt stof. Aluminium er det mest anvendte metal i verden næst efter jern. Aluminium har en række unikke egenskaber, som kun dette materiale besidder. Derfor betegnes det ofte som "mulighedernes metal".
Da aluminium selv danner en beskyttende oxidhinde, er det meget korrosionsbestandigt og ruster ikke. Denne egenskab kan via forskellige overfladebehandlinger forbedres yderligere, hvilket medvirker til en forlængelse af produkternes levetid og nedsætter samtidig behovet for vedligeholdelse.
Desuden leder aluminium både varme og elektricitet godt og er i forhold til sin vægt en næsten dobbelt så god leder som kobber, hvilket især elektronikindustrien kan drage fordel af. Endelig kan aluminium på grund af sit høje energiindhold omsmeltes og genanvendes igen og igen uden tab af sine materialemæssige egenskaber.

Det er ikke så længe siden jeg startede. Mine nye kollegaer har taget godt imod mig og de er meget hjælpsomme. Man fornemmer hurtigt, at der er et godt sammenhold. Hver onsdag holder vi møde, hvor vi samles og får en statusopdatering for nu og fremadrettet. Jeg synes det er rart, at vi bliver orienteret om, hvad der sker i virksomheden.